Vi lavede i dag en total lækker variation med selleri-fritter. Det lyder måske ikke lige som det bedste, men det er det - tro mig!
Knoldselleri bliver utrolig lækkert og sødt, når det bliver bagt. Vi havde samtidig lidt rester af champignoner og peberfrugt, om skulle bruges og det rør i saucen sammen med soyafløde!
Ingredienser
500 gr. hakket oksekød
Salt og peber
1 stort knoldselleri
Rapsolie
1 lille løg (eller porre)
½ bakke champignoner
1 rød peberfrugt
Citronsaft
Æblecidereddike
1 brik soyafløde
1 spsk. kokosolie
Start med at skære knoldselleriet ud i stave, vend dem med olie, salt og peber og sæt dem i ovnen ved 160 grader i ca. 45. minutter.
Form kødet til bøffer og krydr med salt og peber. Steg dem på panden (du behøver ikke komme fedtstof på panden).
Hak løget, skær champignoner i skiver, peberfrugten i tern og svits det i olien.
Tilsæt citronsaft og eddiken og lad det simre et øjeblik. Tilsæt så soyafløden og lad det simre indtil peberfrugten er mør. Smag til med salt og peber.
Så er der serveret!
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar