Viser opslag med etiketten Opskrifter i Römertorpf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter i Römertorpf. Vis alle opslag

torsdag den 28. januar 2010

Kartofler i Rømertopf

Da min søn fornyligt havde fødselsdag, havde han valgt at vi skulle have kyllinglår. Som den rømertopf-fanatiske-far jeg er, skulle det selvfølgelig sker i ler-vidunderet. Det blev til en god tomatsauce i bunden og over/underlår ovenpå.

Men der skulle også laves kartofler... og jeg havde nogle ret små kartofler, som jeg ikke orkede at skulle til at skrælle og spise som "almindelige" kogte kartofler.

Så jeg vaskede dem og så fandt jeg min lille rømertoft frem (den er vist beregnet til fisk). Jeg puttede dem op i sammen med 2 fed hvidløg, ½ rødløg skåret i tynde både og lidt olivenolie. Jeg krydrede det med salt og peber og blandede det godt rundt.

Efter blot 45 minutter i ovnen var der de skønneste små bagte kartofler med hvidløg!!! Nøj hvor var de gode!!!

I går valgte jeg atter at bruge rømertopfen. Denne gang stod den på roastbeef, så jeg skrællede nogle store kartofler og skar dem over. Så kom jeg igen et par fed hvidløg i, lidt olie, salt og peber og så roastbeefen ovenpå. Jeg kom også en lille smule vand ved, for at det ikke skulle blive for tørt.
I ovnen og en times tid efter var der bare de dejligste kartofler. De bliver simpelthen så intense i smagen.

Så prøv det bare - det skal nok blive et hit hos dig også :)

De bedste hilsner fra
Martin

søndag den 22. november 2009

Løgkompot - perfekt tilbehør fra Rømertopf'en

Hvis du står og skal lave et stykke kød i din rømertopf, så overvej at lave en løgkompot (en pureret løgsauce) sammen med kødet.
Det lyder måske mærkeligt, men det er VILDT GODT! Kødet afgiver jo masser af smag, og løgene bliver utrolig søde. Den er perfekt til oksekød og som tilbehør til alle dele middagen :)

Ingredienser
4-5 store løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
salt og peber

Pil løgene og skær dem i kvarte. Flæk gulerødderne en gang eller to.
Pil og knus hvidløgsfedene.
Kom det hele i bunden af rømertopf'en og krydr med lidt salt og peber og dæk det med vand. Lig så dit kød ovenpå og stil det hele i ovnen (gerne et par timer).

Tag kødet fra og fisk gulerødderne op. Si væsken fra løgene og kom løgene i en blender (eller et blenderglas).
Kom en god slat af væsken i og blend det. Juster med mere væske, hvis din kompot skal være tyndere.

Så er det bare at servere :)

tirsdag den 28. april 2009

Smid Rømeren på grillen!

Hvad var det egentlig lige der skete med vejret? Kort før påske, blev det forår, og alting begyndte at spire og gro. Solskin det meste af dagen og op til 20 graders varme - så ved man at DET ER GRILL TID.


Hele vinteren har vi brugt vores rømertopft mindst én gang om ugen. Men når det bliver forår og sommer, så griller vi rigtig meget. Men nu skal disse to ting kombineres!

Det er nemlig muligt at bruge din rømertopf på grillen.
Det vil sige, det skal altså være en kuglegrill - du får ikke meget ud af det på en kassegrill :)

Smid grøntsager og kød ned i rømer'eren og sæt den midt i grillen. Sørg for, at dine kul er ude i siden af grillen, så rømeren ikke står direkte over kullene.

- og så skal den bare passe sig selv.

På www.grillguru.dk kan du finde masse af opskrifter, hvor brugerne har forsøgt sig med rømertopf. Søg blot på "rømertopf" eller lad dig inspirere af de mange dejlige opskrifter.

Du kan som altid finde masser af rømertopf-opskrifter inde på bloggen.



tirsdag den 24. marts 2009

Tomatris - børnenes favorit

Hvis vi skal være sikker på at vores søn på to år får aftensmad, så plejer denne ret at være et stort hit.
Du kan lave den på rigtig mange måder - både i en almindelig gryde og som tilbehør i en Rømertopf.

Du skal bruge:
3-4 dl. ris (du kan også sagtens bruge hvede- eller speltkerner, byg, quinoa eller hel hirse)
1 dåse flåede tomater
3-4 dl. vand
2 spks. æblecideredikke
krydderier efter eget ønske (f.eks. lidt timian, oregano eller basilikum)

Du kan med fordel komme alle ingredienserne i en gryde (eller skål) dagen før og lade dem trække i køleskabet.

Hvis du laver det i en gryde, så sætter du bare det hele over og sørger for at røre en gang i mellem. Spæd evt. lidt mere vand eller tomat ved, så det ikke brænder på.

Hvis du laver det i en rømertopf, kommes alle ingredienserne i bunden og evt. kød ovenpå. Sørg også for, at holde øje med, at det ikke brænder på, og spæd til med mere vand eller tomat.

Er super lækkert tilbehør!
Velbekommen


mandag den 16. marts 2009

Kylling og linser i Rømertopf

Så var Rømertopf'en tilbage i ovnen. I aftes skulle det være nemt og vi havde derfor købt en frisk kylling. Den smed vi ind i Rømer'en sammen med linser og grøntsager. Et hit - også hos børnene!

1 kylling (ca. 1400 g.)
1 spsk. sennep
1 spsk. honning
1 spsk. balsamico
2 gulerødder
1 porre (eller 1 løg)
2 stilke bladselleri
2-3 skiver citron
3 dl. linser
6 dl. vand
Salt
Peber

Start med at skære gulerødder, porre og selleri ud i mindre tern. Kom det i rømertopfen sammen med linser og et par skiver citron.
Lig kyllingen oven på.
Rør en marinade af sennep, honning og balsamico og smør dette på kyllingen. Hæld bare resten henover kyllingen!
Tilsæt vand og sæt det hele i en kold ovn ved 250 grader. Lad det få 1½ - 2 timer.

Velbekommen

torsdag den 12. marts 2009

Rømertopf på tilbud i Fakta

Hvis du mangler en Rømertopf, så har Fakta netop haft tilbud på diverse modeller.
Jeg nåede selv at investere i to nye; en giga-model og én til fisk.

Den til fisk var primært for at have en lille Rømertopf til når vi laver små retter, såsom kyllingebryst og lignende.

De var annonceret i Fakta's tilbudsavis for et par uger siden, men du kan være heldig, at de stadig har dem. Der var også en smart model til at lave "Kylling på dåse" og til bagekartoftler.

Skynd dig ned og se om du stadig kan være heldig :)

De bedste hilsner fra
Martin

tirsdag den 6. januar 2009

Irsk stuvning (Irish Stew)

En rigtig vinter-ret, som er hurtig at forberede og som eller passer sig selv.
Her har vi lavet den i en Rømertopf (stegeso), men du kan også lave den i en gryde.

Ingredienser
500 g. lammekød i tern (du kan også godt bruge skært oksekød)
1 lille spidskål
3 gulerødder
3 porrer (eller 2 løg)
1 lille knoldselleri
3-4 laurbærblade
salt
peber
3 dl. vand

Snit spidskål fint og skær gulerødderne og porrer i skiver.
Bland alle ingredienserne i rømertopf'en og stil det ind i den kolde ovn.
Skru så ovnen op på 230 grader og herlighederne 2 timer

- så har du den mest smagfulde stuvning øst for Irland ;)

Chili Con Carne - i Rømer' (eller gryde)

Chili Con Carne har i lang tid været en fortrukken spise hjemme hos os. Gerne med lidt brune ris og lidt godt glutenfrit brød.

Vi kan sågar også finde på at lave den i vores Rømertopf (også lidt nedladende kaldet en stegeso) - lidt i stil med vores Bolognese :)

Ingredienser

500 g. hakket oksekød
1 hakket peberfrugt
2 løg (hakkede)
2 fed hvidløg (knust eller hakket)
1 dåse flåede tomater
1 dåse brune bønner (eller 2 dl. kogte)
Chilipulver efter smag (!)
Salt
Peber
1 dl. bouillon

Start med at brune kødet af på en pande - og du behøver ikke at komme fedtstof på panden... der er rigeligt fedt i kødet.
Bland herefter det hele i rømertorpfen og giv det ca. 1½ time ved 220-230 grader.

Tip: Du behøver ikke komme din rømertopf (stegeso) i vand inden den skal i ovnen. Bare sørg for, at du stiller den ind i en KOLD ovn og fyr så godt op for ovnen. Jeg har haft min nuværende rømertopf i over et år og har ALDRIG haft den i vand inden... og den holder endnu ;)

Få flere opskrifter til din rømertopf - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail adresse:
Navn:

Bøf Stroganoff i Rømertopf

Rigtig mange mennesker har fået en rømertopf (eller stegeso) i julegave - her er en opskrift, som gør sig rigtig godt her i den kolde tid.

Ingredienser
500 g. okseinderlår i strimler
300 g.  champignoner
2 løg
75 g. smør (eller andet fedtstof til lige at stege kødet i)
1 tsk. salt 
Et drys peber
1 tsk. paprika
2 dl. bouillon
½ dl. tomatpure
1 dl. fløde (eller sojafløde)

Start med at svitse kødet på en pande og tilsæt finthakket løg og champignoner i skiver.
Kødet skal blot have lidt farve. Hæld det hele i rømertopf'en og tilsæt salt, peber, paprika, bouillon og tomatpuré.
Sæt det hele i en kold ovn og lad det få ca. 1½ time ved 220-230 grader.

Server med en god gang hjemmelavet kartoffelmos eller forsøg dig med en rodfrugtmos (eller kartoffelmos af søde kartofler!)

Få flere opskrifter til rømertopf - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail adresse:
Navn:
God fornøjelse - og velbekommen

Martin

lørdag den 20. december 2008

Kødsauce i Rømertopf med hjemmelavet pasta

En god veninde såede for noget tid siden en tanke hos mig, da hun fortalte, at hendes far lavede kødsauce i en Rømertopf. Dette måtte prøves! Den klassiske bolognese - og den ganske glimrende.
Samtidig havde fruen fået en opskrift på hjemmelavet glutenfri pasta.

Kødsauce - ingredienser
4-500 gr. hakket oksekød
2 små løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 lille pastinak (eller persillerod)
1 dåse flåede tomater
2 dl. vand
2 tsk. oregano
1 tsk. paprika
2 laurbærblade
Salt

Start med at svitse kødet i en gryde eller på en pande. (Jeg var lidt bange for, at det blot ville blive kogt kød i stedet).
Snit løg, hvidløg, gulerod og pastinak og kom det i bunden af Rømertopf'en.
Kom det svitsede kød op og hæld tomater, vand og krydderier ved.
Stil det hele i en kold ovnog giv det 1-1½ time ved 230 grader.

Pasta - ingredienser
90 g. Kamut-mel (kæmpedurummel)
90 g. Quinoa-mel
3 æg
1 spsk. olie
1 spsk. vand

Kør alle ingredienserne i en foodprocessor og lad det hvile i en time (det er MEGET vigtigt, at det får lov til at hvile).
Rul dejen tyndt ud og skær det i strimler (eller kør det evt. igennem en pastamaskine).
Kog pastaen i rigeligt med vand, olie og salt i 4-7 minutter.

Få flere gode opskrifter til din rømertopf - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail address:
Name:


tirsdag den 11. november 2008

Gratis e-bog med 7 hurtige!

Vi har nu samlet mange af vores opskrifter i en lille og gratis e-bog.
Det er syv af vores egne favoritter (dvs. en madplan).

Du får bogen helt gratis, når du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev:

E-mail adresse:
Navn:
Rigtig god fornøjelse
(og lad os endelig høre din mening om bogen!!)

PS: Du viderestilles til downloadsiden, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Du skal lige vente 25 sekunder før du kan downloade bogen. Det beklager vi selvfølgelig, men det var lige den eneste gratis-tjeneste vi kunne finde... Men den er værd at vente på!

søndag den 2. november 2008

3 gange Römertorpf

Jeg har længe kunne se, at mange af jer søger på opskrifter i Römertorpf og det har derfor irriteret mig lidt, at jeg ikke lige havde flere opskrifter på siden til netop Römertorpf'en.

Skæbnen ville, at jeg skulle har mine kollegaer på besøg til en gang Playstation EyeToy og lidt god mad.
Vi fik i forrige uge tilbudt nogle kalveculotter og havde derfor besluttet, at det skulle være hovedretten. Jeg var selv optaget af arbejdet (afdelingsmøde) hele fredagen indtil vi kom hjem til mig (kl.17 om eftermiddagen) og derfor måtte fruen stå for det meste af maden. Derfor skulle det være let og vi valgte at tilberede den i Römertorpf'en (se opskriften her)

... en anden ting: pas på med det dér EyeToy... det er dælendylme hårdt! ;)

Lørdag skulle ikke selv være hjemme og igen faldt fruens valg på Römertorpf'en - denne gang en opskrift fra Umahro's første bog og resterne blev frosset ned og vil senere bliv kombinere med Hønsekødssuppen en dag, hvor det skal gå stærkt.

Søndag stod den så på vores absolutte favorit: And i Römer! Vi havde købt en andebryststeg i Irma og brugte den tidligere publiserede opskrift.

Så i denne weekend stod den altså på hele tre måltider med vores Römertorpf.

Hvad er din absolutte favorit i en Römer? Smid os en kommentar (eller en opskrift) her i indlægget :)

torsdag den 23. oktober 2008

Lammekølle i Römertorpf

Hertil aften stod den på lammekølle i Römertorpf med linser og rødbeder. En herlig enkel ret, hvor vi også tilføjede et par dadler :)

Ingrediener:
1 lammekølle (ca. 1,2 kg. - alt afhængig af størrelsen på din Rømer')
7-8 fed hvidløg.
2 dl. grønne linser
2-3 rødbeder i tern
1 dl. vand
Krydderier (såsom rosmarin, mynte, provence eller andet til at krydre lammekøllen med).
salt

Start med at komme linser og rødbeder i römertorpf'en.
Prik dybe huller i lammekøllen med en kniv og kom et pillet fed hvidløg i hvert hul. Krydr lammekøllen med dit yndlings krydderi og salt og kom den så op i römertorpfen og lig låg på.
Stil det hele i en kold ovn og skru op til ca. 230 grader. Lad det passe sig selv i ca. 2 timer (til lammekøllen er mør).

Velbekommen.

Andebryst i Rømertorpf

Denne opskrift er én af vores helt klare favoriter, når vi hiver vores rømertorpf frem! Det er også suveræn gæstemad.

Ingredienser:
2-3 andebryster (afhængig af størrelsen på din rømertorpf)
2-3 æbler
1-2 løg
1-2 håndfuld svesker
Salt og peber

Skær æbler og løg i tern og kom det i bunden af rømertorpfen sammen med svesker.
Lig andebrysterne ovenpå og krydr med salt og peber.
Kom evt. en smule vand i bunden.

Stil det i en kold ovn og giv det 1½ - 2 timer (jo mere jo bedre) ved høj varme (220-250 grader).
Tag låget af de sidste 5-10 minutter for at gøre dem helt sprøde.

Server dem sammen med valgfrit tilbehør, f.eks. rødkålssalat, grillerede grøntsager og en lækker dressing lavet af soya-yoghurt.

søndag den 28. september 2008

Kylling i Römertorpf

Dette geniale værktøj bør være i alle hjem. En Römertorpf (eller en stegeso, som det så nedladende hedder) er et ler fad med låg, hvor man kommer alle sine herligheder ned.
Vi lavede netop denne variant forleden:

1 kylling
2 løg
2 søde kartofler
2 gulerødder
1 citron
spidskommen
salt
peber
Alm. hvide kartofler
2 spsk Maizena

Skær løg, søde kartofter og gulerødder i tern og citronen i skiver.
Læg det hele i bunden af Römertorpfen og kom kyllingen ovenpå. Krydr kyllingen med spidskommen, salt og peber og kom vand i, så det dækker grøntsagerne. Sæt hele herligheden i en kold ovn og skrue op på 230 grader. Lad det passe sig selv i ca. 2½ time.

Skræl kartoflerne og kog dem. Tag Römertorpfen ud af ovnen og tag kyllingen op. Si væden fra i en gryde og jævn den med Maizena (kom evt. lidt kulør i).

Voila :)