Velkommen :) Her finder du masser af God og Sund Mad! Kernesunde opskrifter og inspiration til hvordan du håndterer en glutenfri, mælkefri og sukkerfri hverdag - fra nogen som selv lever på denne måde! Du kan finde madplaner, børnevenlige opskrifter, opskrifter til Rømertorpf, opskrifter på glutenfrit brød og meget mere.
Viser opslag med etiketten Madpakken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Madpakken. Vis alle opslag
tirsdag den 9. marts 2010
Kyllingesalat - den "fede" version
Jaaa... helt sund er den jo ikke. Men holder du dig til en god (evt. hjemmelavet) mayonaise, lidt fedtfattig yoghurt og eller gode råvarer, så tror jeg nok at det går ved et par festlige lejligheder :)
Marinerede sild til påskefrokosten...
Nu nærmer påsken sig, og det er ved at være tid til de årlige frokoster. Men hvorfor køber al ting, når du kan lave det selv - og endda ret enkelt.
Her er en opskrift fra Madhjælp.dk, som viser dig, hvordan du laver marineret sild til påskefrokosten, julefrokosten eller når du blot vil have "en god sild" :)
Kategorier:
Diverse,
Festmad,
hverdagsmad,
Højtider,
Madpakken,
Opskrifter
torsdag den 12. november 2009
Rødbede råkost
Vi var forleden på besøg hos nogle venner og fik denne lækre rødbede råkost som tilbehør.
Det lykkedes mig også at vriste opskriften ud:
Ingredienser
4 store gulerødder
2 rødbeder
15-20 vindruer
1 håndfuld val- eller hasselnødder
Dressing
2 dl. yoghurt (eller anden syrnet mælkeprodukt)
1 tsk. sukker
2 spsk. reven peberrod
1 spsk. friskpresset citronsaft
Salt
Peber
Riv gulerødder og rødbeder på et rivejern og halver vindruerne.
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber og vend herefter gulerødder, rødbeder og druer i. Pynt med valnødder.
Variationer
Du kan også vælge at variere salaten lidt og komme lidt fintskårne æbler i.
Eller udskift dressingen med den som jeg bruger til rødkålssalaten.
Du kan også udelukke peberrod eller måske tilføje lidt små capers... Der er rigtig mange muligheder.
onsdag den 4. november 2009
Rødkålssalat - den bedste!!
Kålsalater er ikke noget vi ser hverdag, og det er egentlig synd, for det smager ret godt - og så er det jo hamrende sundt. Her er en klassiker, som er blevet én af vores favoritsalater.
Ingredienser
1/4 rødkål (afhængig af størrelsen)
1 æble
1 appelsin
Evt. 15-20 vindruer
1 håndfuld valnødder (eller andre nødder)
Dressing
3 spsk. appelsinsaft (eller juice)
Skal af en halv appelsin
1 spsk. honning
2 spsk. god eddike
Salt og peber
Snit rødkålen fint, skær æblet og appelsinen i tern og halvér druerne. Knus valnødderne og bland det hele sammen i en skål.
Pisk alle ingredienser til dressingen sammen og tilsæt det til salaten.
Simpelt og MEGA lækker! :)
Kategorier:
Diverse,
Festmad,
Højtider,
Madpakken,
Opskrifter
tirsdag den 6. oktober 2009
Tun frikadeller - den bedste måde at bruge rester på!
Når vi har rester, så er der én ting som vi altid kan bruge dem til: Tun-deller.
Det er meget simpelt - du tager dine rester i form af ris, kartofler, linser, kogte rodfrugter og lign (altså ikke kød og sådan noget!!) og så blander du dem sammen med tun og øvrige ingredienser til almindelige frikadeller.
I aftes var vores opskrift som følger:
1 dåse tun
4 kogte kartofler
2 æg
½ dl. mælk
2 spsk. majsmel
2 spsk. rismel
½ løg
6-7 champignoner
Jeg kom tun, kartofler, æg, mælk og mel op i blenderen og gav det et minuts tid.
I mens snittede jeg løget og kom det op på en pande med lidt kokosolie og kort tid efter røg champignonerne også derop.
Når det har fået lidt farve kommes det op til den øvrige "fars" og det hele blandes godt.
(Et lille tip: ofte når jeg skal bruge løg i f.eks. frikadeller og farsbrød, vælger jeg at svitse det af på en pande først - jeg har nemlig ofte oplevet at f.eks. fiskefrikadeller ikke kan tåle for meget varme og ofte er løget ikke ordentlig stegt. Derfor kan det være en god idé, at svitse det af inden det kommes op i farsen. Derudover giver det en helt anden smag!!)
Form dellerne og steg dem i lidt kokosolie eller lidt plantefedtstof.'
Server med lidt god salat, groft brød eller hvad du nu lige har i huset.
Velbekommen
Kategorier:
børnemad,
hverdagsmad,
Madpakken,
Opskrifter
onsdag den 8. april 2009
Hjemmelavet hønsesalat
Her er en god ret til frokostbordet! Den er nem at lave og så smager den fremragende.
Jo, den er god nok - det er den klassiske med mayonaise, asparges og champignon. K-Salat... Go Home! :)
Ingredienser
2 kyllingefiletter
2-3 spks. god mayonaise (hvis du ikke laver den selv, så køb den økologiske fra firmaet Rømer)
1 lille dåse asparges
10-12 champignon i skiver
1 spsk. olie eller smør
Karry
Salt og peber
Evt. lidt god bacon.
Kog kyllingbrystet i rigeligt med vand - kom evt. et laurbærblad og salt ved. Andre krydderier kan også være gode.
Når det er kogt kan du godt vælge at skære det ud i tern, men jeg plejer at "flå" det fra hinanden, så jeg får nogle dejlige aflange og naturlige stykker. Okay, nogen gang må kniven hjælpe lidt.
Steg de skivede champignoner på panden i lidt olie eller smør. Når de er blevet gyldne, ligges de på et stykke køkkenrulle, så fedtstoffet kommer af (det er ikke så lækkert at få med i salaten!)
Rør mayonise med karry, salt og peber. Vend så kylling, asparges og chamoignon op i saucen.
Smag det hele til med krydderierne og sæt den i køleskabet.
Du kan også komme lidt ananas i, for at gøre den endnu mere eksotisk! Og så er bacon på toppen altså virkelig genialt! :)
Mums - og velbekommen!
Abonner på:
Opslag (Atom)