Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag

mandag den 14. marts 2011

Rawfood - set gennem en mands øjne

Fruen har i længere tid været tilhænger af Rawfood.
Jeg blev selv introduceret til det første gang, da vi var en tur i København - her spiste vi på 42Raw.
Super lækkert og meget interessant - man bliver mæt på en helt anden måde end normalt.

Nå, men herhjemme har vi også forsøgt os med Rawfood - og nå man lige tager alt det "hype'ede" væk og fokuserer på indholdet, så bliver det faktisk til nogle ret lækre retter.
Forleden blev det til "kødløse kødboller" lavet af pinjekerne og mange andre ting, og en god grønkålssalat med æbler, olie/eddike dressing og tørrede bær har vi skam spist hele to gange på i samme uge! (Den ene gang som tilbehør til en grillet ribbensteg :))

Så til mændene: Lad bare konerne spise Rawfood - og brug den som tilbehør til en stor fed bøf, en grillet steg eller et stykke stegt kyllingebryst... så er det faktisk ikke så slemt ;)

De bedste hilsner fra
Martin

torsdag den 2. september 2010

Vitamix Blender - et stykke imponerende maskineri

En Vitamix 5200 Blender er bare den mest fantastiske maskine du kan have i dit køkken!!!

Min gamle Kitchenaid blender, ellere rettere sagt den kun 1½ år gamle blender brændte sammen. Vi er en familie der bruger vores blender meget, til smoothies, mandelmælk og diverse andre køkkenopgaver, så en blender hos os er fuldstændig uundværlig!

Jeg har længe været forelsket i Vitamix 5200. Mange af de bøger der omhandler Raw Food, anbefaler Vitamixen, og jeg kan godt forstå hvorfor!

Det fede ved Vitamix 5200 modellen er at, beholderen er bisphenol-A fri! Bisphenol - A har været meget omdiskuteret i medierne, og er bla. kendt som et hormonforstyrrende stof.

Den kommer med en motor på 2 HK, som nærmes pulveriserer din mad på ingen tid! Herved bliver næringstoffer frigivet og kroppen kan optage dem meget lettere!
Ingen klumper i smoothien! Før syntes jeg at jeg kunne lade blenderen køre i en evighed og der var stadig klumper i smoothien.

Hvis du generelt er interesseret i Raw Food eller bare bruger din blender rigtig meget, anbefaler jeg dig at købe en blender af god kvalitet. Jeg troede min Kitchenaid var ok, for 1800 kr for en blender er mange penge. Og vitamix 5200 modellen koster også 6250 kr Danmark, men den er alle pengene værd!!

7 års garanti! og bare et perfekt stykke maskineri..... Se hvad den kan udrette på vitamix's hjemmeside. For den kan bruges til mange andre ting end til at lave smoothie i. Den kan lave is, juice, pureer, hakke, og endda lave varm suppe ud fra koldt vand. Friktionen får indholdet til at at koge efter 5-8 min kørsel med blenderen. Viiiildt!!!

Jeg elsker den og vil i hvert fald ikke skille mig af med den igen!



tirsdag den 9. marts 2010

Kyllingesalat - den "fede" version

Jaaa... helt sund er den jo ikke. Men holder du dig til en god (evt. hjemmelavet) mayonaise, lidt fedtfattig yoghurt og eller gode råvarer, så tror jeg nok at det går ved et par festlige lejligheder :)

Marinerede sild til påskefrokosten...

Nu nærmer påsken sig, og det er ved at være tid til de årlige frokoster. Men hvorfor køber al ting, når du kan lave det selv - og endda ret enkelt.

Her er en opskrift fra Madhjælp.dk, som viser dig, hvordan du laver marineret sild til påskefrokosten, julefrokosten eller når du blot vil have "en god sild" :)

mandag den 1. marts 2010

Video: Hvilken olie er bedst?

Kokosolie, koldpresset olivenolie, hampolie, macademiaolie... det eneste der ikke nævnes her er sgu nok motorolie :)
Susy fra Netspiren.dk forklarer her tommelfingerreglen til hvilke olier der er egnet til stegning og hvorfor.
Hun viser dig også forskellen på en god og en dårlig olivenolie.

Tag et kig:


søndag den 22. november 2009

Løgkompot - perfekt tilbehør fra Rømertopf'en

Hvis du står og skal lave et stykke kød i din rømertopf, så overvej at lave en løgkompot (en pureret løgsauce) sammen med kødet.
Det lyder måske mærkeligt, men det er VILDT GODT! Kødet afgiver jo masser af smag, og løgene bliver utrolig søde. Den er perfekt til oksekød og som tilbehør til alle dele middagen :)

Ingredienser
4-5 store løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
salt og peber

Pil løgene og skær dem i kvarte. Flæk gulerødderne en gang eller to.
Pil og knus hvidløgsfedene.
Kom det hele i bunden af rømertopf'en og krydr med lidt salt og peber og dæk det med vand. Lig så dit kød ovenpå og stil det hele i ovnen (gerne et par timer).

Tag kødet fra og fisk gulerødderne op. Si væsken fra løgene og kom løgene i en blender (eller et blenderglas).
Kom en god slat af væsken i og blend det. Juster med mere væske, hvis din kompot skal være tyndere.

Så er det bare at servere :)

torsdag den 12. november 2009

Rødbede råkost

Vi var forleden på besøg hos nogle venner og fik denne lækre rødbede råkost som tilbehør.
Det lykkedes mig også at vriste opskriften ud:

Ingredienser
4 store gulerødder
2 rødbeder
15-20 vindruer
1 håndfuld val- eller hasselnødder

Dressing
2 dl. yoghurt (eller anden syrnet mælkeprodukt)
1 tsk. sukker
2 spsk. reven peberrod
1 spsk. friskpresset citronsaft
Salt
Peber

Riv gulerødder og rødbeder på et rivejern og halver vindruerne.
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber og vend herefter gulerødder, rødbeder og druer i. Pynt med valnødder.

Variationer
Du kan også vælge at variere salaten lidt og komme lidt fintskårne æbler i.
Eller udskift dressingen med den som jeg bruger til rødkålssalaten.
Du kan også udelukke peberrod eller måske tilføje lidt små capers... Der er rigtig mange muligheder.

Spis dig rask - også for influenza A

Lige nu er tidens store samtaleemne Influenza A (H1N1) - eller Svineinfluenza, som den vist hed i starten (og stadig hedder i mange menneskers underbevidsthed).

Jeg mærkede selv en lille smule til den forleden; ondt i muskler og led, lettere hovedpine, en mærkelig fornemmelse i maven etc.

Men så tog jeg fat i "De tre S'er":
  • Søvn
  • Suppe
  • C-vitamin
(ja, der er lige så mange s'er som hos Score Kaj :) )

Men den er god nok... Få en masse søvn og gerne med en t-shirt/trøje og sokker på. Så får du svedt en del ud.
Lav så (eller få én til det) en god portion hønsekødssuppe, for det er nemlig videnskabeligt bevist, at hønsekødssuppe har en gavnlig effekt på forkølelse (og influenza).


Og så til det sidste "S": nemlig C-vitamin!
Her taler jeg ikke bare om at spise en appelsin! For der er ca. 30 milligram c-vitamin i en appelsin (eller et glas appelsinjuice). Nej, ned på apoteket og finde de stærkeste c-vitaminpiller du kan få. Jeg har fundet nogle på 750 mg. (dvs. 25 appelsiner i ét hug eller 2½ l. appelsinjuice!!).
Tag 1-2 hver time indtil din mave begynder at rumstere...!!! Og så stopper du med at tage flere!! Ellers tror jeg godt at du kan gætte dig til resultatet ;)

Jeg vil ikke garantere dig, at du vågner næste morgen og er fuldkommen rask, men du speeder i hvert fald processen op!

Så husk: Søvn, suppe og C-vitamin... De tre S'er til bekæmpelse af Influenza A, H1N1, Svineinfluenza, forkølelse m.m.

onsdag den 4. november 2009

Rødkålssalat - den bedste!!

Kålsalater er ikke noget vi ser hverdag, og det er egentlig synd, for det smager ret godt - og så er det jo hamrende sundt. Her er en klassiker, som er blevet én af vores favoritsalater.

Ingredienser
1/4 rødkål (afhængig af størrelsen)
1 æble
1 appelsin
Evt. 15-20 vindruer
1 håndfuld valnødder (eller andre nødder)

Dressing
3 spsk. appelsinsaft (eller juice)
Skal af en halv appelsin
1 spsk. honning
2 spsk. god eddike
Salt og peber

Snit rødkålen fint, skær æblet og appelsinen i tern og halvér druerne. Knus valnødderne og bland det hele sammen i en skål.
Pisk alle ingredienser til dressingen sammen og tilsæt det til salaten.

Simpelt og MEGA lækker! :)


mandag den 12. oktober 2009

Velkommen til den nye sygdom i familien...

Denne gang er det sgu mig selv som har fået en sygdom som skal spises væk: Sebbo Psoriasis!
Normalt rammer psoriasis ikke i hovedet, men altså lige denne type rammer faktisk kun i hovedet. Området over kinderne og under øjnene, oppe ved øjenbrynene og ned på hagen (for mit vedkommende).

Jeg fik selvfølgelig en recept på noget creme (til 475 kroner for en tube!!!!) og så en tid igen om tre måneder. Og sikke en dejlig creme... hver gang jeg smører den i hovedet bliver det bare endnu værre og begynder at svie hele dagen! great.... :(

Så nu er der gået lidt sport i at prøve noget helt andet. Indtil videre er følgende vist blevet dømme inde som mulige midler:
  • C-vitamin
  • Vitaminpiller generelt (men altså gerne meget c-vitamin)
  • Fiskeolie
  • Gulerødder
  • Rødbedejuice
  • Frugt (og kun frugt fra morgen til frokost!)
  • Fenikkel
  • Generelt olier
Og det vil sige, ikke så meget stivelse (brød, kartofler, ris m.m.).
Nu bliver det spændende at se resultatet indenfor en lille måneds tid...

More to come...
(to be continued...)

tirsdag den 28. april 2009

Smid Rømeren på grillen!

Hvad var det egentlig lige der skete med vejret? Kort før påske, blev det forår, og alting begyndte at spire og gro. Solskin det meste af dagen og op til 20 graders varme - så ved man at DET ER GRILL TID.


Hele vinteren har vi brugt vores rømertopft mindst én gang om ugen. Men når det bliver forår og sommer, så griller vi rigtig meget. Men nu skal disse to ting kombineres!

Det er nemlig muligt at bruge din rømertopf på grillen.
Det vil sige, det skal altså være en kuglegrill - du får ikke meget ud af det på en kassegrill :)

Smid grøntsager og kød ned i rømer'eren og sæt den midt i grillen. Sørg for, at dine kul er ude i siden af grillen, så rømeren ikke står direkte over kullene.

- og så skal den bare passe sig selv.

På www.grillguru.dk kan du finde masse af opskrifter, hvor brugerne har forsøgt sig med rømertopf. Søg blot på "rømertopf" eller lad dig inspirere af de mange dejlige opskrifter.

Du kan som altid finde masser af rømertopf-opskrifter inde på bloggen.



onsdag den 25. marts 2009

Rømertopf på Facebook

Forleden tog jeg selv initiativet - jeg startede en Facebook-gruppe, som hylder rømertopf'en!
Den hedder slet og ret "Mig & Min Rømertopf".

Allerede efter få dage var vi langt over 20 medlemmer og tæller i dag meget velkendte medlemmer såsom Umahro og Ricco Wichmann... og der kommer flere til hver dag!

mandag den 16. marts 2009

Tips til råvarer

Her får du masser af tips til anvendelsen af mange basale råvarer i køkkenet. Få gode ideer til brug af agurk, courgetter og tomater, spidskål, majs og rodfrugter. Det er lige til at blive helt lækkersulten af.

 Agurk

Agurker består af 90% vand, og derfor er de ikke så gode at koge, med mindre man bare lige koger skiverne op i noget fløde krydret med mynte.

Ellers kan du:

  • Spise dem rå
  • Lave dem til tzatiki (revet agurk i drænet yoghurt med hvidløg)
  • Lave dem til agurkesalat – der skal både olie, eddike, hvidløg, chili og masser af krydderurter på banen her.

 Blomkål

Blomkål er utrolig taknemmelig over for en masse smag. Den smager godt stort set med alle krydderurter. Den skal koge ca. 5 minutter for at blive mør.

Blomkål er især egnet til:

  • Supper
  • Hurtig ristning på panden
  • Du kan koge den
  • Den kan indbages i saltdej
  • Serveres med en klat kryddersmør eller en lækker dressing af enten mælkeprodukter eller olie/eddike

 Broccoli

Broccoli kræver kun kort tilberedningstid. Få minutter i kogende vand, og du har starten på en ingrediens til:

  • En lækker salat
  • En pastaret krydret med chili
  • Du kan indbage den i brød
  • Sætte den på spyd og servere den med en lækker dressing

 Courgetter

Courgetter eller squash eller zucchini – den har mange navne og kan anvendes på mange måder.

Du kan fx:

  • Fritere den
  • Farsere den
  • Gratinere den med ost
  • Bage den
  • Komme den rå i salaten
  • Stege den og komme den i en gryderet – fx tomatsovs
  • Du kan rive den og komme den i brød og kage
  • Bruge den som fyld på en pizza

Den elsker krydderier og krydderurter!

 Fennikel

Fennikel er en grønsag, som de fleste lige skal smage nogle gange, før de begynder at sætte pris på den vidunderlige smag af anis/lakrids. Hvis du koger den, så gør det kun ganske kort – ellers bliver den vandet og splattet

Fennikel kan fx:

  • Spises rå med lækker olie/eddike dressing
  • Kog den let og server den fx til pasta

 Kartofler

Der er tusind muligheder for kartofler. Alt passer til kartofler – smag dig frem. Regn med en kogetid på ca. 15 minutter.

Du kan fx:

  • Bage dem i bålet sammen med urter
  • Koge dem, sætte dem på spid og grill dem færdige over bål
  • Koge dem og lave dem til mos med urter
  • Kom dem i rødbedesuppen
  • Lav fladbrød med kartoffelskiver og fx ruccola

 Majs

Majs kan alt.

Du kan fx:

  • Stege den i gløderne fra et bål (husk dog at lægge dem i vand lidt i forvejen)
  • Skær den i stykker og sæt den på spid
  • Den smager godt med lidt smør eller olie, lidt salt, lidt lime og jeres helt egen hjemmekomponerede dressing
  • Den kan indbages
  • Bruges i salat
  • Bruges i suppe

 Peberfrugter

Peberfrugter giver maden sød smag og en smuk farve. De passer i et utal af retter.

Du kan fx:

  • Bage dem i et bål, så skallen bliver helt sort – lad dem hvile lidt og træk skallen af
  • Put fyld i dem og bag dem over bålet
  • Kom dem i suppen

 Porrer

Porre tilhører løgfamlien, og nogle gange kan den være ret stærk, men så snart du koger eller steger den, så bliver den mild og blød.

Du kan fx:

  • Bruge porre i en bulgursalat
  • Koge den og servere den med olie/eddike dressing og krydderurter
  • Komme den i suppe
  • Bruge den som topping på brød

Rodfrugter

Rodfrugter er fx gulerødder, knoldselleri, pastinak, persillerod.

Du kan fx:

  • Bage dem i bålet og skrabe kødet ud til en rodmos
  • Skære dem i stykker og sætte dem på spyd – pensl med god oliemarinade
  • Koge suppe på dem
  • Lave dem til råkost
  • Lave en rodfrugtesalat

Rødbeder

Rødbeden tåler både stærkt modspil af masser af løg, hvidløg og krydderurter, og den gør sig også godt med det helt milde. Rødbeder kræver lang tilberedningstid – næsten en time afhængig af størrelsen.

Du kan fx:

  • Koge den til suppe med urter, løg og krydderier
  • Bage den over bålet og servere med en dressing af olie/eddike, mælkeprodukt og/eller citronsaft

Spidskål

Spidskål er smagen af sol og sommer.

Du kan fx:

  • Skære den i 8 dele – dampe den let og servere med smør og krydderurter
  • Den er god til wokretter – gør sig godt med chili, kokosmælk, krydderier og krydderurter
  • Skære den fint og bruge den rå i salat

Tomater

Tomater kan næsten redde enhver kikset ret, og den kan bruges på mange måder.

Du kan fx:

  • Skære den i fine tern, blande den med olie og krydderurter og servere den på brød
  • Bag dem fx med lidt ost ovenpå
  • Kom den i en indbagt pizza
  • Lav den til tomatsuppe
  • Brug den til tomatsovs

Mogens Laursen er aktiv blå spejder i Odense-gruppen Polarstjernen og spejderkok i køkkenholdet Les Cinq Chefs. Interessen for mad blev intensiveret, da Mogens Laursen i 1992 fik konstateret sukkersyge.

torsdag den 12. marts 2009

Rømertopf på tilbud i Fakta

Hvis du mangler en Rømertopf, så har Fakta netop haft tilbud på diverse modeller.
Jeg nåede selv at investere i to nye; en giga-model og én til fisk.

Den til fisk var primært for at have en lille Rømertopf til når vi laver små retter, såsom kyllingebryst og lignende.

De var annonceret i Fakta's tilbudsavis for et par uger siden, men du kan være heldig, at de stadig har dem. Der var også en smart model til at lave "Kylling på dåse" og til bagekartoftler.

Skynd dig ned og se om du stadig kan være heldig :)

De bedste hilsner fra
Martin

onsdag den 4. marts 2009

Juice... Det nye mirakel!!

I fredags skete det: Jeg blev ramt af juice-miraklet.
Ja, det lyder mærkeligt... Nogen finder Jesus, andre en kæreste men jeg fandt altså juicen.

Meget banalt går det ud på, selv at fremstille sin egen friskpresset juice.
Årsagen til alt dette var, at min kone bad mig køre på biblioteket og hente en bog, som hun havde bestilt. "High on juice" af Mads Bo Pedersen...En ukendt bog og forfatter.

Da jeg kom ind af døren med bogen, sad konen og talte i telefon og jeg bladrede kort i bogen.
Wow... jeg var solgt! I løbet af fem minutter, havde jeg lige pludselig fået lyst til at lave friskpresset juice.
Og ikke bare appelsinjuice... Nej, GRØNTSAGSJUICE!! Jeps, en mand som drikker grøntsagsjuice....!!!

Jeg blev totalt overvældet af smagen og har lige siden dagligt drukket mine grøntsager. Det handler blot om at tømme køleskabet ned i en juicepresser og så drikke det.
Her er min egen favorit:

4-5 gulerødder
2 æbler
1 stilk bladselleri
½ broccolistok
½ citron
2 cm. ingefær

Put det hele i en juicepresser, pres og drik!
Det er et HIT!

Hvis du har mulighed for det, så lån bogen "High on juice" på biblioteket!!!

Du skal nok høre mere om mit juice-eventyr i fremtiden ;)

onsdag den 7. januar 2009

Artikel: Rawfood, Råkost og Sundhed

Jeg faldt lige over denne interessante artikel, som omhandler Rawfood - eller råmad.

Rawfood, Råkost og Sundhed
Af: Lars Rantzau

Det har vist sig, at der åbenbart er utrolig begrænset viden om råkost, også selv om der er langt flere råkost spisere i dag end for blot 10 år siden. Til forskel for at en hel del mennesker i dag ved, hvad veganere eller vegetarer er, så er mange stadig ikke klar over, hvad råkostspisning eller Rawfood vil sige. De tror at råkostspisere udelukkende spiser revne gulerødder med rosiner og presset citronsaft.

For at se, hvad der er vores naturlig spise, behøver vi ikke at rådspørge lægerne eller de lærde. Ofte er deres råd om kost kun en værre gang intellektuel referencepladder. Vi behøver blot se på naturen. Groft sagt, hvis det er råt og det vokser, så spis det. Ellers lad være. Intet levende væsen steger, koger eller opvarmer deres mad på nogen måde. Rawfood er vores naturlige spise. Se blot på alle andre dyr i naturen. Der er ingen, der koger, steger og bager deres mad.

Modsat opvarmede fødevarer har rå frugter, grøntsager, nødder og frø et stort indhold af enzymer, vitaminer og mineraler i oprindelig form. Når næringsstofferne opvarmes bliver de mindre værd. Strukturerne i kulhydrat, protein og fedtmolekyler ændres fra en naturlig til en unaturlig form, som virker kommet til at virke fremmed for vores krop. Har du nogen sinde tænkt på hvorfor brød kartofler, pasta, ris og andre bearbejdede stivelser smager sødt og er så vanedannende? Stivelse er tæt beslægtet med hvidt sukker og ved opvarmning nærmest karamelliserer den og får mange af de samme uheldige egenskaber og bivirkninger.

Hvis du stadig tvivler på om tilberedningen af din mad virkelig forringer næringsværdien, så prøv at sætte ild til dit hus og se om der bliver mere eller mindre værdi tilbage i huset.

Når vi indtager mad som har været varmebehandlet reagerer kroppen med en kraftig forøgelse af de hvide blodlegemer. Næsten som om den blev angrebet af en virus. Dette kaldes leukocytosis som blev opdaget af Kouchakoff i 1930'erne og senere detaljeret udført af et forskningshold Schweiz. Dette sker slet ikke ved indtagelsen af rå frugt og grønt, eller Råkost.

Hvis tilberedt og forarbejdet mad er så dårlig for os, hvordan kan verden så leve på tilberedt og forarbejdet mad? Kroppen kan måske overleve på varmetilberedt mad, men det er åbenbart ikke trivsel og sundhed. Raffineret sukker, hærdet fedtstoffer, protein- og fedtvæv fra døde dyr, er de grundpiller vores verden baserer sin ernæring på. Det er ikke svært at forstå, at verden i stadig stigende omfang slås med alverdens sygdomme, der på trods af civilisationens fremskridt ikke kan helbredes. En sandhed som de færreste tør eller ønsker at se i øjnene.

Al den mad vi spiser påvirker os på godt og ondt. Vores mad er ikke blot vores energikilde. Den bliver absorberet af os og bliver en del af vores organisme og vores celler. Det er selvsagt, at spiser man en masse slam, så får man en slamkrop. Spiser man sund levende mad såsom friske frugter og grønt.

Vi er hvad vi spiser. Rawfood, råkost eller rå levende føde er vores naturlige tilstand. Ikke den kogte mad, bagte, stegte, grillede mad de fleste af os indtager hver dag.

Forfatter resurse boxe:-> Jeg fandt denne suveræne bog endda på dansk om: Rawfood og Råkost her

Article From Gratis Artikler

lørdag den 27. december 2008

På slankekur til nytår? NEJ!

Først og fremmest rigtig glædelig baghjul.
Jeg håber, at du er kommet igennem julen uden alt for meget vrøvl med maven over for fed mad - og ikke mindst for meget!

Modsat de tidligere år er jeg selv kommet rimeligt igennem julen. Selvfølgelig kunne jeg have skåret en del væk, men jeg er sluppet for mavepine, sure opstød og halsbrand så det er positivt :)

Hvert år melder spørgsmålet sig så hos ca. 50% af den danske befolkning: Skal du på slankekur i januar?
Mit svar er: NEJ!

Tilgengæld skal jeg dyrke den livsstil, som jeg allerede har, meget mere.
Jeg har fundet ud af, at jeg (modsat min kone) ikke har nogen allergiske reaktioner overfor gluten. Det betyder dog ikke, at jeg bare kan spise to tons franskbrød, for så kan jeg sagtens mærke det.
Derimod kan jeg (ligesom dig?) mærke, når jeg at min krop har det 10 gange bedre, når jeg:
  1. Får et ordentligt morgenmåltid
  2. Spiser masser af frugt og grønt
  3. Drikker masser af vand (og mindre kaffe)
  4. Holder mig fra sukker
  5. Får en smule motion
Det er i bund og grund de fem ting, som jeg vil gøre bedre i det nye år.
Hvad vil du gøre?

Rigtig godt nytår til jer alle ;)

De bedste hilsner fra
Martin

søndag den 16. november 2008

Tofu... er det ikke kun noget for vegetarer?

Det var sådan cirka den holdning en grandvoksen mand på 93,5 kg. havde da fruen kom med sit bud på aftensmaden.

Jeg havde én gang tidligere forsøgt mig med en kødsovs, lavet af tofu og det var bestemt ikke et hit. 
Men med udgangspunkt i Umahro's "Køkkenrevolution på høje hæle", gik fruen i gang med at marinere tofuen ved 12-tiden. Der stod nemlig, at den skulle marineres for at den fik smag.

Da vi nærmede os spisetid, gik jeg ud i køkkenet for at kaste mig ind i kampen (fruen havde en veninde på besøg).
Jeg tog tofuen ud af køleskabet og rørte lidt rund... det duftede nu meget godt (mest af soya og citron).
Jeg stirrede ned i skålen til de der gummi-klodser... stak lidt i dem med en gaffel - og så stak jeg den i én af klodserne. Ind i munden, det skulle jo prøves.

Dér fik jeg så rent faktisk en ret god oplevelse. Det var slet ikke så gummiagtigt, som "rigtig" mozzarella og det smagte faktisk ret godt (på grund af marinaden).
Og så gik jeg ellers i gang med dagens ret: Tofu med grøntsager

Så til håndværkeren med hår på brystet og kartofler med sovs på tallerkenen: Prøv det lige én enkelt gang (men sørg for at marinere det!) 
Jeg skal nok lade være med at sige det til dine kollegaer ;)

Hvad er din erfaring med tofu? Skriv en kommentar og få tilsendt min gratis kogebog!

torsdag den 13. november 2008

Debattér løs om Kernesund Familie

Del dine erfaringer, oplevelser, opskrifter eller gode links med andre på Kernesundfamilieforum.dk

Kenneth, som er "bagmanden" bag denne side, har startet forummet, da han hørte og læste, at folk manglede et sted at dele deres kernesunde erfaringer med andre (udover bloggen på kernesundfamile.dk)
Resultatet er et helt nyt forum, hvor man frit kan debattere.

tirsdag den 11. november 2008

Gratis e-bog med 7 hurtige!

Vi har nu samlet mange af vores opskrifter i en lille og gratis e-bog.
Det er syv af vores egne favoritter (dvs. en madplan).

Du får bogen helt gratis, når du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev:

E-mail adresse:
Navn:
Rigtig god fornøjelse
(og lad os endelig høre din mening om bogen!!)

PS: Du viderestilles til downloadsiden, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Du skal lige vente 25 sekunder før du kan downloade bogen. Det beklager vi selvfølgelig, men det var lige den eneste gratis-tjeneste vi kunne finde... Men den er værd at vente på!