mandag den 15. september 2008

Vel(be)kommen

Hejsa og velkommen,

Jeg har valgt at oprette denne blog, da jeg selv ofte bruger timer på at finde gode og sunde opskrifter på nettet.
Jeg vil derfor forsøge, at samle de bedste opskrifter her på siden, men først skal du have lidt info om, hvilken familie vi er og hvilke opskrifter du kan finde her på siden...

Vi er en familie på to voksne og en dreng (på 1½ år) samt endnu en på vej. Vi valgte for nogle år siden at ligge mælk, sukker og hvede på hylden og i stedet spise en masse grøntsager, kød, olier, nødder og frugt.
Og hvad fik vi så ud af det?
  • Mere energi
  • Bedre humør
  • Mere overskud
  • Mindre stress
Kombineret med lidt motion var vi lige pludselig en den bedste og sundeste form nogensinde! 
Men men men... som med alting andet, vender hverdagen lige pludselig tilbage. Vi blev forældre, hvilket var en kæmpe omvæltning for os og skulle lige pludselig til at indrette vores hverdag efter et barn. Bestemt ingen undskyldning for at skippe de sunde vaner, men det skete altså bare automatisk.

Efter at have levet på "den gamle måde" kunne vi godt mærke, at vores kroppe igen bleve mere slappe, humøret dalede, energien slap hurtigt op og vi blev nemt stressede. Så vi hankede op i ps selv og begyndte at leve efter vores simple regler igen.
Vores søn havde desuden udviklet en tidlig allergi for mælk og gluten, hvilket gjorde at vi meget tidligt i hans liv valgte at give ham andre ting end disse. Noget som der er skrevet (rigtig) meget om i dagspressen og som mange vender øjne af. Nogle valgte endda at vende os ryggen fordi "der er jo synd for knægten!"... JA! det er sgu synd at han har allergi - men vi har idag verdens gladeste og sundeste dreng. Ham skal du nok komme til at høre meget mere om her på bloggen.

Nå, men tilbage til opskrifterne. Efter snart 3 år, hvor vi har levet efter de principper, er det efterhånden blevet mere normalt at bruge f.eks. tomatpuré i stedet for jævning, mandler og rosiner i stedet for Matador Mix og frispresset juice i stedet for saftevand.
Selvfølgelig skal der være plads til lidt "ekstra" engang imellem, men det er i meget moderate mængder.

Jeg håber, at du får glæde af de kommende indlæg og glæder mig til at læse dine kommentarer!

De bedste hilsner fra
Martin

Ingen kommentarer: