mandag den 16. marts 2009

Tips til råvarer

Her får du masser af tips til anvendelsen af mange basale råvarer i køkkenet. Få gode ideer til brug af agurk, courgetter og tomater, spidskål, majs og rodfrugter. Det er lige til at blive helt lækkersulten af.

 Agurk

Agurker består af 90% vand, og derfor er de ikke så gode at koge, med mindre man bare lige koger skiverne op i noget fløde krydret med mynte.

Ellers kan du:

  • Spise dem rå
  • Lave dem til tzatiki (revet agurk i drænet yoghurt med hvidløg)
  • Lave dem til agurkesalat – der skal både olie, eddike, hvidløg, chili og masser af krydderurter på banen her.

 Blomkål

Blomkål er utrolig taknemmelig over for en masse smag. Den smager godt stort set med alle krydderurter. Den skal koge ca. 5 minutter for at blive mør.

Blomkål er især egnet til:

  • Supper
  • Hurtig ristning på panden
  • Du kan koge den
  • Den kan indbages i saltdej
  • Serveres med en klat kryddersmør eller en lækker dressing af enten mælkeprodukter eller olie/eddike

 Broccoli

Broccoli kræver kun kort tilberedningstid. Få minutter i kogende vand, og du har starten på en ingrediens til:

  • En lækker salat
  • En pastaret krydret med chili
  • Du kan indbage den i brød
  • Sætte den på spyd og servere den med en lækker dressing

 Courgetter

Courgetter eller squash eller zucchini – den har mange navne og kan anvendes på mange måder.

Du kan fx:

  • Fritere den
  • Farsere den
  • Gratinere den med ost
  • Bage den
  • Komme den rå i salaten
  • Stege den og komme den i en gryderet – fx tomatsovs
  • Du kan rive den og komme den i brød og kage
  • Bruge den som fyld på en pizza

Den elsker krydderier og krydderurter!

 Fennikel

Fennikel er en grønsag, som de fleste lige skal smage nogle gange, før de begynder at sætte pris på den vidunderlige smag af anis/lakrids. Hvis du koger den, så gør det kun ganske kort – ellers bliver den vandet og splattet

Fennikel kan fx:

  • Spises rå med lækker olie/eddike dressing
  • Kog den let og server den fx til pasta

 Kartofler

Der er tusind muligheder for kartofler. Alt passer til kartofler – smag dig frem. Regn med en kogetid på ca. 15 minutter.

Du kan fx:

  • Bage dem i bålet sammen med urter
  • Koge dem, sætte dem på spid og grill dem færdige over bål
  • Koge dem og lave dem til mos med urter
  • Kom dem i rødbedesuppen
  • Lav fladbrød med kartoffelskiver og fx ruccola

 Majs

Majs kan alt.

Du kan fx:

  • Stege den i gløderne fra et bål (husk dog at lægge dem i vand lidt i forvejen)
  • Skær den i stykker og sæt den på spid
  • Den smager godt med lidt smør eller olie, lidt salt, lidt lime og jeres helt egen hjemmekomponerede dressing
  • Den kan indbages
  • Bruges i salat
  • Bruges i suppe

 Peberfrugter

Peberfrugter giver maden sød smag og en smuk farve. De passer i et utal af retter.

Du kan fx:

  • Bage dem i et bål, så skallen bliver helt sort – lad dem hvile lidt og træk skallen af
  • Put fyld i dem og bag dem over bålet
  • Kom dem i suppen

 Porrer

Porre tilhører løgfamlien, og nogle gange kan den være ret stærk, men så snart du koger eller steger den, så bliver den mild og blød.

Du kan fx:

  • Bruge porre i en bulgursalat
  • Koge den og servere den med olie/eddike dressing og krydderurter
  • Komme den i suppe
  • Bruge den som topping på brød

Rodfrugter

Rodfrugter er fx gulerødder, knoldselleri, pastinak, persillerod.

Du kan fx:

  • Bage dem i bålet og skrabe kødet ud til en rodmos
  • Skære dem i stykker og sætte dem på spyd – pensl med god oliemarinade
  • Koge suppe på dem
  • Lave dem til råkost
  • Lave en rodfrugtesalat

Rødbeder

Rødbeden tåler både stærkt modspil af masser af løg, hvidløg og krydderurter, og den gør sig også godt med det helt milde. Rødbeder kræver lang tilberedningstid – næsten en time afhængig af størrelsen.

Du kan fx:

  • Koge den til suppe med urter, løg og krydderier
  • Bage den over bålet og servere med en dressing af olie/eddike, mælkeprodukt og/eller citronsaft

Spidskål

Spidskål er smagen af sol og sommer.

Du kan fx:

  • Skære den i 8 dele – dampe den let og servere med smør og krydderurter
  • Den er god til wokretter – gør sig godt med chili, kokosmælk, krydderier og krydderurter
  • Skære den fint og bruge den rå i salat

Tomater

Tomater kan næsten redde enhver kikset ret, og den kan bruges på mange måder.

Du kan fx:

  • Skære den i fine tern, blande den med olie og krydderurter og servere den på brød
  • Bag dem fx med lidt ost ovenpå
  • Kom den i en indbagt pizza
  • Lav den til tomatsuppe
  • Brug den til tomatsovs

Mogens Laursen er aktiv blå spejder i Odense-gruppen Polarstjernen og spejderkok i køkkenholdet Les Cinq Chefs. Interessen for mad blev intensiveret, da Mogens Laursen i 1992 fik konstateret sukkersyge.

Ingen kommentarer: