onsdag den 8. april 2009

Hjemmelavet hønsesalat

Her er en god ret til frokostbordet! Den er nem at lave og så smager den fremragende.
Jo, den er god nok - det er den klassiske med mayonaise, asparges og champignon. K-Salat... Go Home! :)

Ingredienser
2 kyllingefiletter
2-3 spks. god mayonaise (hvis du ikke laver den selv, så køb den økologiske fra firmaet Rømer)
1 lille dåse asparges
10-12 champignon i skiver
1 spsk. olie eller smør
Karry
Salt og peber
Evt. lidt god bacon.

Kog kyllingbrystet i rigeligt med vand - kom evt. et laurbærblad og salt ved. Andre krydderier kan også være gode.
Når det er kogt kan du godt vælge at skære det ud i tern, men jeg plejer at "flå" det fra hinanden, så jeg får nogle dejlige aflange og naturlige stykker. Okay, nogen gang må kniven hjælpe lidt.

Steg de skivede champignoner på panden i lidt olie eller smør. Når de er blevet gyldne, ligges de på et stykke køkkenrulle, så fedtstoffet kommer af (det er ikke så lækkert at få med i salaten!)

Rør mayonise med karry, salt og peber. Vend så kylling, asparges og chamoignon op i saucen.
Smag det hele til med krydderierne og sæt den i køleskabet.

Du kan også komme lidt ananas i, for at gøre den endnu mere eksotisk! Og så er bacon på toppen altså virkelig genialt! :)

Mums - og velbekommen!

Ingen kommentarer: