lørdag den 27. december 2008

På slankekur til nytår? NEJ!

Først og fremmest rigtig glædelig baghjul.
Jeg håber, at du er kommet igennem julen uden alt for meget vrøvl med maven over for fed mad - og ikke mindst for meget!

Modsat de tidligere år er jeg selv kommet rimeligt igennem julen. Selvfølgelig kunne jeg have skåret en del væk, men jeg er sluppet for mavepine, sure opstød og halsbrand så det er positivt :)

Hvert år melder spørgsmålet sig så hos ca. 50% af den danske befolkning: Skal du på slankekur i januar?
Mit svar er: NEJ!

Tilgengæld skal jeg dyrke den livsstil, som jeg allerede har, meget mere.
Jeg har fundet ud af, at jeg (modsat min kone) ikke har nogen allergiske reaktioner overfor gluten. Det betyder dog ikke, at jeg bare kan spise to tons franskbrød, for så kan jeg sagtens mærke det.
Derimod kan jeg (ligesom dig?) mærke, når jeg at min krop har det 10 gange bedre, når jeg:
  1. Får et ordentligt morgenmåltid
  2. Spiser masser af frugt og grønt
  3. Drikker masser af vand (og mindre kaffe)
  4. Holder mig fra sukker
  5. Får en smule motion
Det er i bund og grund de fem ting, som jeg vil gøre bedre i det nye år.
Hvad vil du gøre?

Rigtig godt nytår til jer alle ;)

De bedste hilsner fra
Martin

Ingen kommentarer: