fredag den 13. februar 2009

Børnenes ynglings nuggets

Af Karen Broström

Jeg vover pelsen og siger, at disse nuggets er mindst lige så gode, som enhver anden du kan købe på diverse familierestauranter og i frostposer i supermarkedet! Her ved du også præcist, hvad der er i! De er fedtfattige, sunde og super lækre! 
Nuggets er lækre i madpakken og kan sagtens holde sig friske til dagen efter i køleskabet. 

2 pers: 

2 kyllingebryster i store stykker eller lange strimler. 

Marinade af: 
1 spsk. saft fra en citron 
1. spsk. sojasovs/tamari 
1 spsk. ketchup unden sukker 
1 tsk. honning 
½ tsk. peber 

En håndfuld fint malede mandler eller boghvedemel. Eller en blanding. 
1 spsk. jomfru olivenolie. 

Bland marinaden og kom kyllingestykkerne i. Jeg plejer at bruge en frysepose. Jeg kommer kylling og marinade ned i posen, lukker den og masserer kødet. 

Lad kødet hvile i marinaden i mindst 30 minutter. Du kan sagtens lave det aftenen før, og lade posen med kylling og marinade ligge i køleskabet natten over. Det bliver det kun bedre af. 

Klip posen op, og kom raspen ned i en dyb tallerken. Tænd ovnen på 200 grader.
Rul hvert stykke kylling i raspen, så det bliver dækket over det hele. 

Kom alle kyllingestykkerne op på en bageplade, beklædt med bagepapir, efterhånden som du dækker dem med rasp. Dryp lidt olie over dem. 

Kom Nuggets i ovnen og bag dem i ca. 25 minutter til de er gyldne og sprøde.

Karen Broström er madskribent på Helsingør Dagblad og selvlært kogekone. Medvirker i den højaktuelle bestseller "Kernesund Familie - Sådan" og i flere magasiner om børn. Se meget mere på Karens hjemmeside:http://www.bricksite.com/karen 

Ingen kommentarer: