søndag den 28. september 2008

Kylling i Römertorpf

Dette geniale værktøj bør være i alle hjem. En Römertorpf (eller en stegeso, som det så nedladende hedder) er et ler fad med låg, hvor man kommer alle sine herligheder ned.
Vi lavede netop denne variant forleden:

1 kylling
2 løg
2 søde kartofler
2 gulerødder
1 citron
spidskommen
salt
peber
Alm. hvide kartofler
2 spsk Maizena

Skær løg, søde kartofter og gulerødder i tern og citronen i skiver.
Læg det hele i bunden af Römertorpfen og kom kyllingen ovenpå. Krydr kyllingen med spidskommen, salt og peber og kom vand i, så det dækker grøntsagerne. Sæt hele herligheden i en kold ovn og skrue op på 230 grader. Lad det passe sig selv i ca. 2½ time.

Skræl kartoflerne og kog dem. Tag Römertorpfen ud af ovnen og tag kyllingen op. Si væden fra i en gryde og jævn den med Maizena (kom evt. lidt kulør i).

Voila :)

tirsdag den 23. september 2008

Kylling og grøntsager i peanutbuttersauce

Denne opskrift er voldsomt inspireret af Umahro's første bog "Køkkenrevolution på høje hæle".
Den er utrolig velsmagende og meget simpel at lave - en rigtig god opskrift, hvis man har meget andet at se til, da den passer sig selv det meste af tiden.

2 kyllingfiletter
1 stort løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, hakket
1 spks. kokosolie
1 tsk. gurkemeje
½ tsk. ingefær(stødt)
1-2 limeblade
1 rød peberfrugt
1 gulerod
2 spks. peanutbutter
3 dl. kogende vand
½ pose grøntsagsblanding (gerne med lidt broccoli, blomkål eller andet)
1 håndfuld sukkerærter

Svits kylling, løg og hvidløg i olien sammen med gurkemeje, ingefær og finthakket limeblad i 5-10 minutter.
Skær peberfrugten i strimler og guleroden i stave og kom dem i gryden. Opløs peanutbutter i kogende vand, kom det i gryden og lad det koge/simre i ca. 20 minutter.
Tilsæt grøntsagsblandingen og sukkerærter og lad dem blot blive varme (dvs. med bid).

Server med brune ris eller prøv kogte bygkorn!

Få flere spændende opskrifter - tilmeld dig nyhedsbrevet:









Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* indicates required









Powered by MailChimp















søndag den 21. september 2008

Madplan

Vi laver (næsten) altid madplaner - og mest af to grunde:
  1. Det er let at overskue hvad vi skal lave
  2. Det er meget billigere end alm. indkøb! (Tro mig - der er faktisk rigtig mange penge at spare!)
Vi sætter os ned hver fredag eller lørdag og planlægger så en uges tid frem. Her er nogle gode råd til, hvordan du ligger en madplan.

  • Kig i jeres kalender: Hvem er hjemme og spise og har I nogen middagsaftaler?
  • Sørg for at variere jeres opskrifter så i både får fisk, kylling og oksekød.
  • Planlæg evt. en vegetar-dag
  • Lad én af dagene stå åben til rester, adhoc-mad eller middag hos bedsteforældrene :)
  • Søg på nettet for at finde gode idéer til opskrifter - evt. her på siden, hvor du kan finde mad planer eller på en hjemmeside.
  • Skriv evt. på madplanen, hvor I har fundet opskriften ("Kogebogen side 141"...) så dén der skal lave mad hurtigt kan finde den.
  • Lav en samlet indkøbsliste og køb ind på én gang.
  • Gem jeres gamle madplaner, så I senere kan bruge dem som inspiration.
Søgning
Vi går tit på nettet for at finde opskrifter eller i nogle af vores mange gode bøger (se mere i kategorien "Bøger").
Alletiders Kogebog er et ret godt sted at finde opskrifter - også glutenfrie opskrifter!!

Alletiders Kogebog
(Klik her for at komme til siden)

Få inspiration til din madplan - tilmeld dig nyhedsbrevet









Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* indicates required









Powered by MailChimp















Farsbrød med spids-coleslaw

Dagens ret i dag var egentlig det, vi skulle have haft på tirsdag, men da vi kom lidt sent ind af døren i eftermiddags, blev det til denne dejlige og lette variant. Vi havde et halvt spidskål fra tidligere på ugen og dette blev derfor brugt i en coleslaw.

350 g. hakket oksekød
2 dl. kogte Quinoa
2 tsk. sennep
2 spsk. ketchup
1 spsk. soya (eller Engelsk sauce)
1 æg
Salt og peber

½ spidskål
2 gulerødder
1 dl. soya-yoghurt
2 spsk. mayonaise (den gode økologiske fra Rømer!)
Citronsaft
Karry
Peber

Start med farsbrødet - her kommer du simpelthen bare alle ingredienserne i en skål og rører dem sammen. Kom det enten i en brødform eller form et farsbrød i et ildfast fad.
Bag det i ovnen i 45 minutter ved 180 grader.

Hak spidskål fint og riv gulerødderne på et rivejern. Rør det sammen med yoghurt og mayonaise og smag til med citron, karry og peber.

Velbekommen :)

lørdag den 20. september 2008

Det vrimler med nye sundhedsdiller

Forleden sad jeg og surfede lidt på nettet og så, at der nu er kommet endnu et magasin, som ligger vægt på sundhed. Det nye magasin hedder Sund Nu (og jeg tror ikke at det er Nordic Clinic, som nu også laver magasiner)




Til min store overraskelse er det et magasin, som går efter målgruppen "kvinder over 45 år", så jeg bliver nok aldrig en del af denne målgruppe :) Men man kan da håbe, at der kommer artikler, som "vi andre" også kan have gavn af.

Hvorvidt det bliver en dille og slår igennem vil jeg ikke spå om, men det bliver spændende at følge udviklingen.

torsdag den 18. september 2008

Ny bog: Kernesund Familiefitness

Så er der en ny bog på vej fra Ninka og resten af familien Mauritson - denne gang med fokus på fitness for hele familien.

De skriver selv således om bogen:

Bogen er både mentaltræning og selvterapi for forældre. Og så er den en træningsbog for hele familien. Træningsprogrammerne består af løb, leg og gåprogrammer. Og træningsleg for hele familien på stuegulvet. Og så er der valgt gang og løb, fordi ALLE kan lære at elske det. 
Som familien Mauritson siger: »Vi har tudet og hadet det, før vi fangede metoden. Og så har vi valgt disse muligheder, fordi vi ved, at I har brug for at kunne træne uden forberedelse og besvær. Kort sagt: Vi har fjernet de mest almindelige forhindringer for at gå i gang og holde ved«.

Ud over alle hemmelighederne bag familien Mauritsons fantastiske form får du:

- Glade børn, der sover godt om natten plus et fælles familieprojekt
- Flotte kroppe og overskud uanset om I har 20 minutter eller en time at træne i
- Utallige sjove træningsprogrammer der passer til enhver familie og tidsplan
- Tips og tricks fra familier, der allerede er i gang
- Guide til motivation af familiemedlemmer, der er tunge i måsen
- Test din familie, og find jeres motionstyper
- Voksentræning = luksustid alene med lækker musik i ørerne
- Ro og afkobling for hele familien
- Opskrifter på træningsmad
- Naturmedicin og behandling af skader


Du kan se mere om bogen her!

Debatten er i gang!

Der er godt nok fokus på debatten omkring "Kernesund Familie - Sådan" for tiden.

TV2 har netop lanceret en række udsendelser, hvor en familie på fire personer skal følge pricipperne fra bogen.
Det har strakt fået diverse "eksperter" op ad stolene for at anklage TV2 for at sætte folk liv i fare! Tag da lige en slapper!!

Tv2's redaktør, Keld Reinicke, forsvarer sig da også med, at man samtidig er igang med at lave et program, som vil undersøge de "rigtige kostråd" fra Sundhedsstyrelsen, for at se effekten af dem. Ja tak! Det vil vi gerne se.

Jeg ved også, at man i England er i gang med et stort verdensopspændende forsøg, som skal afklare, hvorfor 80% af verdens befolkning lider af mælkeallergi. Ja, faktisk så er det kun i Norden at voksne drikker mælk. Resten af verden betragter det som dyrefoder.

Fornyligt var der også en specialist i hjerte/kar-sygdomme fra Rigshospitalet, som udtalte sig om de skader mælk kan forårsage på kroppen. På spørgsmålet om han selv ville drikke et glas mælk var svaret: "Nej, aldrig!" 

Så detatten er igang - og det bliver spændende at se, hvad den ender med!



Hakkebøf med fritter og flødesauce

Ja, det lyder usundt men det er det faktisk ikke.
Vi lavede i dag en total lækker variation med selleri-fritter. Det lyder måske ikke lige som det bedste, men det er det - tro mig!

Knoldselleri bliver utrolig lækkert og sødt, når det bliver bagt. Vi havde samtidig lidt rester af champignoner og peberfrugt, om skulle bruges og det rør i saucen sammen med soyafløde!

Ingredienser

500 gr. hakket oksekød
Salt og peber

1 stort knoldselleri
Rapsolie

1 lille løg (eller porre)
½ bakke champignoner
1 rød peberfrugt
Citronsaft
Æblecidereddike
1 brik soyafløde
1 spsk. kokosolie

Start med at skære knoldselleriet ud i stave, vend dem med olie, salt og peber og sæt dem i ovnen ved 160 grader i ca. 45. minutter.

Form kødet til bøffer og krydr med salt og peber. Steg dem på panden (du behøver ikke komme fedtstof på panden).

Hak løget, skær champignoner i skiver, peberfrugten i tern og svits det i olien.
Tilsæt citronsaft og eddiken og lad det simre et øjeblik. Tilsæt så soyafløden og lad det simre indtil peberfrugten er mør. Smag til med salt og peber.

Så er der serveret!
Velbekommen





Fiskefrikadeller med remoulade (en klassiker!)

I dag skulle det gå stærkt, for undertegnede kom lidt sent hjem, så fruen stod for maden.
Vi havde købt nogle frosne Pollock-filetter i Kvickly og efter lidt optøning var de klar til brug.
Vi laver næsten altid selv remouladen og der findes simpelthen ikke noget bedre! Tro mig - når du først har smagt det (og så går det vanvittig stærkt!!)

Ingredienser:

Fiskefrikadeller
3-4 filetter (torsk, pollock, sej eller anden hvid fisk)
1 løg
1 æg
1 spsk. persille
Salt og peber
1 spks. kokosolie

Remoulade
½ løg
1 lille gulerod
3 drueagurker
1 lille klods selleri
1 lille klods hvidkål
3-4 spsk. mayonaise
½ tsk. karry

Start med fiskefiletterne. Du putter alle ingredienserne i en blender og giver det ½-1 minut, indtil farsen er lind.
Form farsen til fiskefrikadeller med en spiseske og steg dem i olien.

Imens fiskefrikadellerne steger putter du alle de "hårde" ingredienser i blenderen (altså en rengjort blender) og blender dem indtil de er finthakket.
Rør grøntsagerne med mayonaise og karry og så er remouladen klar.

Hertil kan du evt. servere et par skiver hjemmebagt rugbrød (der kommer snart en opskrift på godt, glutenfrit brød)

Få flere "hverdags-opskrifter" - tilmeld dig nyhedsbrevet:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* indicates required




Powered by MailChimp




Velbekommen

De bedste hilsner fra
Martin

tirsdag den 16. september 2008

Dagens ret - Boller i Karry

Idag fik vi besøg af vores gode veninde, Hanne, og hendes datter på 1½ år. Derfor skulle det være en børnevenlig menu. Vi hentede inspiration i én af vores yndlings bøger

Boller i karry
500 g. hakket kyllingekød (eller kyllingfilet som du giver en tur i blenderen)
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 æg
salt og peber

Alle ingredienserne røres sammen og boller formes med en ske og koges i vand (ca. 5 minutter afhængig af størrelsen)

1 løg (eller 1 porre)
1-2 gulerødder
1 æble
1 spsk. kokosolie (eller anden olie)
1-2 spsk. karry (afhængig af styrke og smag)
½ liter soyamælk
2 dl. vand
Bouillon

Riv løg, gulerødder og æbler og svits dem i olien. Tilsæt karry og lad svitse kort sammen med grøntsagerne.
Tilsæt soyamælk, vand og bouillon og lade det koge i ca. 20-30 minutter indtil grøntsagerne er møre. Kom saucen i en blender eller brug din stavblender.
Kom saucen tilbage i gryden og kom kødbollerne i og lad det koge op.

Server med brune ris.

Du kan med fordel lave bollerne mens sovsen koger.

Velbekommen

Få flere opskrifter tilsendt - tilmeld dig nyhedsbrevet








Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* indicates required









Powered by MailChimp















mandag den 15. september 2008

Vel(be)kommen

Hejsa og velkommen,

Jeg har valgt at oprette denne blog, da jeg selv ofte bruger timer på at finde gode og sunde opskrifter på nettet.
Jeg vil derfor forsøge, at samle de bedste opskrifter her på siden, men først skal du have lidt info om, hvilken familie vi er og hvilke opskrifter du kan finde her på siden...

Vi er en familie på to voksne og en dreng (på 1½ år) samt endnu en på vej. Vi valgte for nogle år siden at ligge mælk, sukker og hvede på hylden og i stedet spise en masse grøntsager, kød, olier, nødder og frugt.
Og hvad fik vi så ud af det?
  • Mere energi
  • Bedre humør
  • Mere overskud
  • Mindre stress
Kombineret med lidt motion var vi lige pludselig en den bedste og sundeste form nogensinde! 
Men men men... som med alting andet, vender hverdagen lige pludselig tilbage. Vi blev forældre, hvilket var en kæmpe omvæltning for os og skulle lige pludselig til at indrette vores hverdag efter et barn. Bestemt ingen undskyldning for at skippe de sunde vaner, men det skete altså bare automatisk.

Efter at have levet på "den gamle måde" kunne vi godt mærke, at vores kroppe igen bleve mere slappe, humøret dalede, energien slap hurtigt op og vi blev nemt stressede. Så vi hankede op i ps selv og begyndte at leve efter vores simple regler igen.
Vores søn havde desuden udviklet en tidlig allergi for mælk og gluten, hvilket gjorde at vi meget tidligt i hans liv valgte at give ham andre ting end disse. Noget som der er skrevet (rigtig) meget om i dagspressen og som mange vender øjne af. Nogle valgte endda at vende os ryggen fordi "der er jo synd for knægten!"... JA! det er sgu synd at han har allergi - men vi har idag verdens gladeste og sundeste dreng. Ham skal du nok komme til at høre meget mere om her på bloggen.

Nå, men tilbage til opskrifterne. Efter snart 3 år, hvor vi har levet efter de principper, er det efterhånden blevet mere normalt at bruge f.eks. tomatpuré i stedet for jævning, mandler og rosiner i stedet for Matador Mix og frispresset juice i stedet for saftevand.
Selvfølgelig skal der være plads til lidt "ekstra" engang imellem, men det er i meget moderate mængder.

Jeg håber, at du får glæde af de kommende indlæg og glæder mig til at læse dine kommentarer!

De bedste hilsner fra
Martin

søndag den 14. september 2008

Gode links

Her har vi samlet en lang række gode links:

BØGER:

Kernesund Familie - Sådan
Den første bog i en lang række fra Ninka-Bernadette Mauritson. Det blev også startskuddet til en heftig debat i medierne, men også startskuddet til en ny tilværelse for os!

Kernesund Mad
Efter den første Kernesund-bog fulgte så denne bog med masser af spændende opskrifter. Den kan varmt anbefales!

En bog af Oscar Umahro Cadogan, med enormt mange gode opskrifter. Jeg har selv været på kursus hos Umahro (som han kaldes) og det var enormt inspirerende. Det gav os virkelig nogle gode grund-idéer til vores hverdag (Tusind tak, Umahro!)

Denne bog opdagede vi ved et tilfæde på biblioteket. Efter de 30 dages lånetid, var det næsten helt pinligt at aflevere den tilbage, for den bar tydeligt præg af, at have været med i køkkenet.
Derfor måtte vi simpelthen investere i vores eget eksemplar. Og den bliver stort set brugt en gang om ugen.
Det er virkelig nogle gode opskrifter, hvis du har gluten, laktose eller nøddeallergi!

GODE TING TIL KØKKENET
www.HvidevareButikken.dk - Bestil online eller ring 70 25 10 00 - Et rigtig god sted, hvis du har behov for en god blender. En blender er (for os) uundværlig. Vi bruger den til is, kager, sovs og meget meget mere. Den bliver i snit brugt 4-5 gange om ugen. Så sørg for, at det er en blender af ordentlig kvalitet (men selvfølgelig indefor en overskuelig prisklasse)   



SØG EFTER FLERE OPSKRIFTER
Her er nogle nyttige søgemaskiner til at søge efter flere opskrifter

Google.dk

Har du en hjemmeside som skal have flere besøg?
Send dit link til os - så linker vi til dig.
Du kan også benytte dig af følgende sider:

Advertise.dk - Tilføj Link
Tilføjlink.dk - Tilføj Link