lørdag den 10. januar 2009

Rodfrugt Rösti

Disse rösti er virkelig lækre til det meste kød. Du kan helt selv bestemme hvilke rodfrugter eller andre grøntsager du vil have i. Du kan selvfølgelig også nøjes med at bruge kartofler, men du får en langt bedre og sødere smag, hvis du også kommer andre rodfrugter i.

Ingredienser
400-500 g. blandede rodfrugt (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod eller kartoftler.)
1 løg
2 æg
Salt
Peber
2 spsk. olie (evt. kokosolie)

Start med at rive alle rodfrugterne og pres væden ud af dem. Evt. i en sigte ved hjælp af hånden. Det er vigtigt, at der kommer så meget væde ud, som muligt.
Bland rodfrugterne med æg, salt og peber og form dem som flade pandekager (ca. 1 spsk. pr. røsti)
Steg dem i olie på panden i ca. 5-6 minutter på hver side ved middel varme.

Få flere spændende gourmet opskrifter - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail adresse:
Navn:



Velbekommen

onsdag den 7. januar 2009

Morgengrød - en god start

Så er det bestemt blevet tid til en ny kategori her på bloggen - nemlig Morgenmad.
Opskrifter som giver dig en god start på dagen og som er sindsyg lette (og hurtige) at lave.

Den første opskrift som du får er den morgengrød, som vi laver flere gange om ugen.

Ingredienser
4 dl. gryn (f.eks. 2 dl. havregryn, 1 dl. boghvedegryn og 1 dl. risflager)
6-7 dl. vand
Citronsaft

Forbered allerede grøden aftenen før. Sæt grynene i blød i vand og kom lidt citronsaft i også. (Dette skyldes, at citronen går ind og ødelægger fytinsyren i havregrynene*)
Næste morgen skal du blot tænde for grøden - hold lige øje med om der skal en lille smule mere vand ved.

Kom meget gerne noget fyld på. Det kan være frugt, rosiner eller mit selvopfundne-yndlings-drys:
½ håndfuld mandler
1 tsk. kanel
1 drys vanillepulver
1 drys kardemomme

Kom mandlerne i en kaffemølle og mal dem groft (hvis du ikke har en kaffemølle, så kom mandlerne i en plastikpose og knus dem med en kagerulle).
Bland mandlerne med kanel, vanille og kardemomme.


* Læs evt. mere om dette i Oscar Umahro Cadogans nyeste bog - Køkken Revolution for hele familien

Artikel: Rawfood, Råkost og Sundhed

Jeg faldt lige over denne interessante artikel, som omhandler Rawfood - eller råmad.

Rawfood, Råkost og Sundhed
Af: Lars Rantzau

Det har vist sig, at der åbenbart er utrolig begrænset viden om råkost, også selv om der er langt flere råkost spisere i dag end for blot 10 år siden. Til forskel for at en hel del mennesker i dag ved, hvad veganere eller vegetarer er, så er mange stadig ikke klar over, hvad råkostspisning eller Rawfood vil sige. De tror at råkostspisere udelukkende spiser revne gulerødder med rosiner og presset citronsaft.

For at se, hvad der er vores naturlig spise, behøver vi ikke at rådspørge lægerne eller de lærde. Ofte er deres råd om kost kun en værre gang intellektuel referencepladder. Vi behøver blot se på naturen. Groft sagt, hvis det er råt og det vokser, så spis det. Ellers lad være. Intet levende væsen steger, koger eller opvarmer deres mad på nogen måde. Rawfood er vores naturlige spise. Se blot på alle andre dyr i naturen. Der er ingen, der koger, steger og bager deres mad.

Modsat opvarmede fødevarer har rå frugter, grøntsager, nødder og frø et stort indhold af enzymer, vitaminer og mineraler i oprindelig form. Når næringsstofferne opvarmes bliver de mindre værd. Strukturerne i kulhydrat, protein og fedtmolekyler ændres fra en naturlig til en unaturlig form, som virker kommet til at virke fremmed for vores krop. Har du nogen sinde tænkt på hvorfor brød kartofler, pasta, ris og andre bearbejdede stivelser smager sødt og er så vanedannende? Stivelse er tæt beslægtet med hvidt sukker og ved opvarmning nærmest karamelliserer den og får mange af de samme uheldige egenskaber og bivirkninger.

Hvis du stadig tvivler på om tilberedningen af din mad virkelig forringer næringsværdien, så prøv at sætte ild til dit hus og se om der bliver mere eller mindre værdi tilbage i huset.

Når vi indtager mad som har været varmebehandlet reagerer kroppen med en kraftig forøgelse af de hvide blodlegemer. Næsten som om den blev angrebet af en virus. Dette kaldes leukocytosis som blev opdaget af Kouchakoff i 1930'erne og senere detaljeret udført af et forskningshold Schweiz. Dette sker slet ikke ved indtagelsen af rå frugt og grønt, eller Råkost.

Hvis tilberedt og forarbejdet mad er så dårlig for os, hvordan kan verden så leve på tilberedt og forarbejdet mad? Kroppen kan måske overleve på varmetilberedt mad, men det er åbenbart ikke trivsel og sundhed. Raffineret sukker, hærdet fedtstoffer, protein- og fedtvæv fra døde dyr, er de grundpiller vores verden baserer sin ernæring på. Det er ikke svært at forstå, at verden i stadig stigende omfang slås med alverdens sygdomme, der på trods af civilisationens fremskridt ikke kan helbredes. En sandhed som de færreste tør eller ønsker at se i øjnene.

Al den mad vi spiser påvirker os på godt og ondt. Vores mad er ikke blot vores energikilde. Den bliver absorberet af os og bliver en del af vores organisme og vores celler. Det er selvsagt, at spiser man en masse slam, så får man en slamkrop. Spiser man sund levende mad såsom friske frugter og grønt.

Vi er hvad vi spiser. Rawfood, råkost eller rå levende føde er vores naturlige tilstand. Ikke den kogte mad, bagte, stegte, grillede mad de fleste af os indtager hver dag.

Forfatter resurse boxe:-> Jeg fandt denne suveræne bog endda på dansk om: Rawfood og Råkost her

Article From Gratis Artikler

Madplan uge 3


Så er der en ny madplan klar til uge 3.
Den er sammensat med fokus på det sunde (det er jo januar) men også med masser af god smag. Især i weekenden, hvor den står på et godt stykke kød og et alternativ til "flødekartofler".



Onsdag: Pizza




Søndag: Æggekage

Få flere idéer til dine madplaner - tilmeld dig nyhedsbrevet:







Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* indicates required









Powered by MailChimp















tirsdag den 6. januar 2009

Irsk stuvning (Irish Stew)

En rigtig vinter-ret, som er hurtig at forberede og som eller passer sig selv.
Her har vi lavet den i en Rømertopf (stegeso), men du kan også lave den i en gryde.

Ingredienser
500 g. lammekød i tern (du kan også godt bruge skært oksekød)
1 lille spidskål
3 gulerødder
3 porrer (eller 2 løg)
1 lille knoldselleri
3-4 laurbærblade
salt
peber
3 dl. vand

Snit spidskål fint og skær gulerødderne og porrer i skiver.
Bland alle ingredienserne i rømertopf'en og stil det ind i den kolde ovn.
Skru så ovnen op på 230 grader og herlighederne 2 timer

- så har du den mest smagfulde stuvning øst for Irland ;)

Chili Con Carne - i Rømer' (eller gryde)

Chili Con Carne har i lang tid været en fortrukken spise hjemme hos os. Gerne med lidt brune ris og lidt godt glutenfrit brød.

Vi kan sågar også finde på at lave den i vores Rømertopf (også lidt nedladende kaldet en stegeso) - lidt i stil med vores Bolognese :)

Ingredienser

500 g. hakket oksekød
1 hakket peberfrugt
2 løg (hakkede)
2 fed hvidløg (knust eller hakket)
1 dåse flåede tomater
1 dåse brune bønner (eller 2 dl. kogte)
Chilipulver efter smag (!)
Salt
Peber
1 dl. bouillon

Start med at brune kødet af på en pande - og du behøver ikke at komme fedtstof på panden... der er rigeligt fedt i kødet.
Bland herefter det hele i rømertorpfen og giv det ca. 1½ time ved 220-230 grader.

Tip: Du behøver ikke komme din rømertopf (stegeso) i vand inden den skal i ovnen. Bare sørg for, at du stiller den ind i en KOLD ovn og fyr så godt op for ovnen. Jeg har haft min nuværende rømertopf i over et år og har ALDRIG haft den i vand inden... og den holder endnu ;)

Få flere opskrifter til din rømertopf - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail adresse:
Navn:

Bøf Stroganoff i Rømertopf

Rigtig mange mennesker har fået en rømertopf (eller stegeso) i julegave - her er en opskrift, som gør sig rigtig godt her i den kolde tid.

Ingredienser
500 g. okseinderlår i strimler
300 g.  champignoner
2 løg
75 g. smør (eller andet fedtstof til lige at stege kødet i)
1 tsk. salt 
Et drys peber
1 tsk. paprika
2 dl. bouillon
½ dl. tomatpure
1 dl. fløde (eller sojafløde)

Start med at svitse kødet på en pande og tilsæt finthakket løg og champignoner i skiver.
Kødet skal blot have lidt farve. Hæld det hele i rømertopf'en og tilsæt salt, peber, paprika, bouillon og tomatpuré.
Sæt det hele i en kold ovn og lad det få ca. 1½ time ved 220-230 grader.

Server med en god gang hjemmelavet kartoffelmos eller forsøg dig med en rodfrugtmos (eller kartoffelmos af søde kartofler!)

Få flere opskrifter til rømertopf - tilmeld dig nyhedsbrevet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af information om opskrifter!
E-mail adresse:
Navn:
God fornøjelse - og velbekommen

Martin